En af vores opgaver er at nedbryde fordomme begge veje

​Fonden har til formål at yde økonomisk støtte rettet mod børn, unge og voksne, som lever under belastende og uværdige forhold, og hvor der ikke kan opnås tilstrækkelig eller nogen støtte fra det offentlige. Belastende og uværdige forhold er f.eks. at leve i fattigdom og måske i et misbrugs-, prostitutions- eller voldsmiljø.

Der kan også være tale om mennesker, som har et fysisk eller psykisk handicap. Sigtet er at støtte mennesker i deres egen indsats for at få et bedre og mere meningsfyldt liv. Den økonomiske støtte til enkeltpersoner må ikke kunne bevilges fra det offentlige.

Fonden yder også støtte til projekter, initiativer m.v., som har til formål at skabe tålelige forhold for børn, unge og voksne, som på en eller anden måde er tabt i det almindelige samfund, og hvor det offentlige ikke vil eller kan støtte eller ikke støtter i tilstrækkelig grad.

Tålelige forhold kan f.eks. være oprettelse af varmestuer, herberger og lignende. De personer, som falder ind under denne bestemmelse kan f.eks. være hjemløse, prostituerede, "posedamer" eller "sprittere". Der kan under visse omstændigheder også ydes støtte til projekter i form af aflastning til pårørende, som selv passer et handicappet familiemedlem og til handicapidræt eller -optræning.

Hvorfor magter vi ikke at give plads til alle?​

Konference​

Susi og Peter Robinsohns Fond

​CVR: 18114674

Ny Adelgade 5, 1. sal,
1104 København K